Sales Manager

Sales Manager ASSA ABLOY Dørautomatik A/S
ASSA ABLOY Dørautomatik A/S sælger, leverer og servicerer hver dag komplette automatiske indgangsløsninger til kunder i hele Danmark – alt fra svingdørsautomatikker og skydedørs-systemer til karruseller og varmetæpper.
Vi søger netop nu en Sales Manager – så er du klar til at tage næste skridt i din karriere i en global virksomhed? Har du erfaring med at lede salgsorganisationer og skabe resultater gennem motiverede teams? Trives du med en bred kontaktflade og har du en god forståelse for tekniske løsninger i byggebranchen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om rollen
Som Sales Manager hos ASSA ABLOY Dørautomatik A/S får du det overordnede ansvar for salget af vores automatiske dørsystemer samt salg af serviceaftaler i Danmark.
Din rolle er både strategisk og operationel. Du sikrer, at teamet har de rette forudsætninger for at lykkes – fra optimal opgavefordeling til systematisk opfølgning og udvikling af medarbejdere. Samtidig deltager du aktivt i tilbuds- og forhandlingsprocesser ved større udbud og kontrakter. Du bliver en vigtig del af den danske ledergruppe og får mulighed for at præge vores lokale strategi og vækst.
Dine nøgleopgaver
- Drive salgsstrategien og sikre opfyldelse af budgetter
- Lede og motivere et team på 13 medarbejdere inden for nysalg og servicesalg
- Fastholde og udvikle eksisterende kunder samt deltage i større kontraktforhandlinger
- Sikre korrekt brug og opdatering af CRM-system
- Implementere prisreguleringer og arbejde med value-based pricing
- Bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af organisationen
- Drive forskellige marketingaktiviteter herunder messer
- Arbejde målrettet med arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
- Tilsikre kundefokus og høj tilfredshed (NPS)
Vi søger dig, der
- Har minimum 5 års erfaring med ledelse af salgsorganisationer gerne inden for teknisk projektsalg
- Har en videregående uddannelse indenfor salg, marketing, ledelse eller ingeniørfag
- Er forretningsorienteret med stærke strategiske og analytiske evner
- Har en motiverende og inkluderende ledelsesstil
- Behersker dansk flydende og engelsk på forretningsniveau
- På it-siden er du rutineret bruger af Office-pakken og har generelt en god it-forståelse
Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende og udadvendt job i en stor international organisation. Vi er ambitiøse og sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven, så du kender dine rammer og føler dig tryg. Hos os tror vi på, at en fælles indsats og et velfungerende teamwork er nøglen til en god arbejdsplads og en sund forretning.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden og gerne giver den en ekstra skalle for at skabe de bedste resultater. Din faste base bliver i vores moderne kontorlokaler i Ballerup, hvor vi tilbyder gode arbejdsvilkår, lækker kantine og frugtordning.
Ansøgning og yderligere information
Vi glæder os til at modtage et CV og en motiveret ansøgning fra dig, hvor du fortæller os lidt mere om hvordan du vil bidrage og gøre en forskel for salgsteamet.
Sidder du tilbage med spørgsmål, er du mere en velkommen til at kontakte Business Unit Manager Helle Lindved Jensen på e-mail: helle.jensen@assaabloy.com.
Vi behandler løbende ansøgninger, og derfor lukker vi for ansøgninger, når vi har fundet den helt rigtige profil.
We are the ASSA ABLOY Group
Our people have made us the global leader in access solutions. In return, we open doors for them wherever they go. With nearly 63,000 colleagues in more than 70 different countries, we help billions of people experience a more open world. Our innovations make all sorts of spaces – physical and virtual – safer, more secure, and easier to access.
As an employer, we value results – not titles, or backgrounds. We empower our people to build their career around their aspirations and our ambitions – supporting them with regular feedback, training, and development opportunities. Our colleagues think broadly about where they can make the most impact, and we encourage them to grow their role locally, regionally, or even internationally.
As we welcome new people on board, it’s important to us to have diverse, inclusive teams, and we value different perspectives and experiences.
Ballerup, DK, 2750